Faciliteter

Faciliteter


Faciliteter i Bakkehuset


Bakkehuset er bygget i flere forskudte etager, faktisk i fire etager.

Det oprindelige hus stammer fra slutningen af 1700-tallet hvorefter der løbende er foretaget ændringer. I 1915 bliver huset revet ned og det nuværende Bakkehus bliver bygget. I 1980 erhverver Søllerød kommune det til et hus for pensionister. I året 1993 bygges 41 ældreboliger i parken, og Bakkehuset får sin arkitektegnede tilbygning med cafeteria og nyt indgangsparti samt kontorer.


Hovedindgangen

Hovedindgangen ligger i tilbygningen som ligger lidt lavere end hovedbygningen. Her kommer du lige ind i den lyse reception, med kontorer og EDB-lokale lige bag ved og elevator op i huset.


Kælderplanet

Op ad trappen til venstre befinder kælderplanet sig, hvor de veludstyrede værksteder er, og hvor der også er en lille gymnastiksal. Her kan du på egen hånd arbejde med træ, metal, stenslibning og keramik, hvis du vel at mærke har taget et kørekort til maskinerne. Du kan også få vejledning efteraftale.


Stueplanet

Oppe i stueplanet finder du Café Bakkehuset med den meget smukke udsigt over Vedbæk havn og Øresund. Her er også alrummet, hvor dagens aviser befinder sig. Dem er du velkommen til at læse i de usædvanlig smukke stuer, stadigvæk med den dejlige udsigt. På samme etage finder du endvidere ”herreværelset” med billard, hvor du som bruger er velkommen til at få et slag billard - efter aftale.


Øverste etage

På øverste etage finder du biblioteket, systuerne og maleratelieret. Her kan du også lave aftale med vores frisør, som har en lille hyggelig salon her.


Trådløst internet

I hele huset er der trådløst internet til fri afbenyttelse.


Terasser

På både havesiden og mod vandet er der dejlige terrasser, hvor du om sommeren kan tage din mad med ud og/eller kan drikke din kaffe, mens du nyder haven og den smukke udsigt







Bakkehuset i Vedbæk


Bakkehuset i Vedbæk er brugerstyret aktivitetshus.


Rudersdal kommune stiller villaen og haven til rådighed for kommunens pensionister og førtidspensionister.


Foreningen Bakkehuset

CVR: 38984829

Bank: 5012 1499730

Mobilepay: 56461


Kontakt

Vedbæk Strandvej 373

2950 Vedbæk

Receptionen er åben hverdage mellem kl. 09.00 - 13:00

 

Tlf 4611 15 80

Bakkehuset mail:

bakkehuset@bakkehuset2950.dk


Husleder

Flemming Hagen Gregersen

flemg@rudersdal.dk

Åbningstider

Reception og Parterre-café
Hverdage kl. 9.00 - 13.00

Caféen på 1. sal
Hverdage kl. 11.30 - 13.30


Ud over de faste åbningstider i hverdagene. Kan man også leje lokalerne udenfor åbningstid. Hvis du vil vide mere om mulighederne så klik på punktet i menuen Udlejning.



© Copyright. Bakkehuset i Vedbæk 2018